For at komme frem til det endelige resultat i processen med at bygge et nyt hus, ligger der ufatteligt mange tanker, ideér, tegninger og overvejelser bag.
At tro at man kan sætte sig ned og tegne en grundplan og en arkitektur som bare spiller i først hug, er naivt og i vores øjne helt umuligt.
Herunder ses et lille udsnit af de ca. 200 tegninger som ligger forud for de endelig streger, som skal blive til vores hus på Kiplings Allé.
Som det fremgår, er der et stykke vej fra ideérne bag de første skitser, til vi begyndte at spore os ind på den løsning som ville virke bedst - om ikke andet så ihvertfald på papiret...
| Udkast til facade, marts 2014 |
| Udkast til grundplan, marts 2014 |
| Udkast til grundplan, april 2014 |
| Udkast til facade, maj 2014 |
| Skitse, maj 2014 |
| Skitse, juni 2014 |
| Udkast til grundplan, august 2014 |
| Skitse, august 2014 |
| Terrasseskitser, august 2014 |
| Udkast, som blev den endelige grundplan, november 2014 |
Det er en lang, men også spændende proces og når man som os har valgt at bygge med KFS, ligger så godt som alle muligheder åbne. Det er altså bare at folde kreativiteten ud og se hvor det fører hen.
Det kan naturligvis også være svært at stoppe når muligheder er så mange og man kan tegne præcis de streger man vil. For hvornår er det helt perfekt og man har jo samtidig også har et vist byggebudget at tænke på?
Heldigvis havde vi en fantastisk sparringsparter i Morten fra KFS, som kom med utroligt mange gode inputs til både arkitektur og grundplan og vi er i samarbejde kommet frem til det, som vores mave siger er det rigtige for os...

