fredag den 18. juli 2014

Så skal vi for alvor igang!

Efter en lang periode med at tegne planløsninger, husskitser osv. Begynder vi nu at spore os ind på noget som kunne ende med at blive starten på de seriøse tegninger, som skal danne grundlag for vores nye hus.
   
Derudover har vi haft vores lille rækkehus i Nørresundby sat til salg i ca. 4 uger og har allerede nu fået en underskrevet købsaftale fra den kommende ejer. Vi er derfor nu et ret stort skridt nærmere Kiplings Allé!

Vi vil uden tvivl komme til at lægge vejen forbi denne lille perle i downtown Nørresundby, hvor vi har haft 5 rigtig gode år. 
   Pas nu godt på vores lille hus!


Ingen kommentarer:

Send en kommentar