Imens byggegodkendelsen ligger hos kommunen, udnytter vi ventetiden her op mod jul til at besøge Invita og få snakket inventar med dem.
Vi har idag været derude og få en god snak med Ove, som måtte lægge ører til alle vores mange ønsker, idéer og tanker om hvordan vi håber det kan komme til at se ud.
Efter ca. 5 timer med snak om de mange materialer, farver og udformninger som er mulige, endte vi med at have fået skruet noget rigtig lækkert sammen.
Vi har endnu ikke fået de endelige tegninger, da vi kan overveje og justere på tingene nogle måneder endnu.
Men køkkenet tager udgangspunkt i en 1,2x2,9m stor ø og en ca. 4 m lang køkkenvæg. Vi er faldet for den grebsfrie model "Highline" fra Invita, som er fætter til "VH-7" fra HTH og "Whiteline" fra Svane.
Vi har valgt denne model i både køkken og badeværelserne og nedgraderet til billigere model "Urban" i bryggerset.
I bad 1 får vi en 2m lang opsætning med 4 skuffer og indtil videre har vi valgt en hvid ud-i-ét formpresset Corian-vask i tilsvarende bordplade - identisk opsætning i bad 2, dog kun 1,6m lang.
Alle skabe i værelserne, i hall´en og skabsvæggen i soveværelset sætter vi sammen i IKEA, da vi synes at de leverer et rigtig fornuftigt produkt til pengene og med mange smarte løsninger.
Køkkenet bliver i grove træk samme layout som dette:
Flere billeder kommer senere.
torsdag den 18. december 2014
torsdag den 4. december 2014
De sidste justeringer...
Vi har i en periode været sikre på at grundplan og arkitektur har været på plads.
For at huset falder mest naturligt ind i terrænet har vi i lang tid arbejdet ud fra en idé, hvor der var 1,2m højdeforskel på den øverste og nederste del af huset.
Vi var overbeviste om at trappen skulle opdele køkken-alrum samt stuen fra den øvrige del af huset. Det så sådan ud:
Det er dog yderst kompliceret at få alting til at gå op når man har en lidt stram lokalplan at overholde og samtidig et byggefelt som afgrænser mulighederne for bygge som man har lyst.
Reglerne for Kiplings Allé er nemlig ganske skarpt tegnet op og dikterer bl.a. ting som farver på materialer, hælding på tagkonstruktionen, højde på terrænregulering, samt et nøje afmålt byggefelt på hver matrikel.
Dette var naturligvis ting vi vidste da vi købte grunden, men hvor svært det i virkeligheden har været at få tænkt alle tingene ind i projektet, har ikke bare overrasket os, men også folkene fra KFS Boligbyg.
Disse regler ser vi dog naturligvis som nøje overvejede og udarbejdet bevidst, for at gøre alle matrikler nogenlunde lige attraktive mht. udsigt, hvilket vi, sammen med områdets fremtidige placering, håber vil udvise den eksklusivitet som de mange fine huse også afspejler.
For vores vedkommende har vi et byggefelt på ca. 12,5 x 19 meter, placeret i det nordvestlige hjørne af grunden, ca 2,5 meter fra skel i begge de to retninger.
Når man gerne vil tegne sit kommende hjem således at man har sine primære opholdsrum mod syd og dermed også mod den skønne eng og skov, som vi har knap 120 graders panorama-kig til, sætter sådan et byggefelt visse begrænsninger.
Vi skal af gode grunde ned igennem huset fra indkørslen i nord, til køkken-alrummet og stuen mod syd og dermed skal huset bygges op omkring en ca. 9 meter lang hall/gang, som munder ud i husets hjerte - køkken-alrummet.
Når hele byggefeltets bredde er udnyttet og det skal hænge sammen med at der også skal være den fornødne plads til indkørsel, skur og carport, skal der tænkes kreativt og hele tiden vendes og drejes på tingene for at få det til at gå op.
Grundplanen ovenfor var derfor tæt på at blive den endelige, da den opfyldte alle vores idéer og tanker for hvordan rummene skulle fungere ift. hinanden.
Vi kom dog i tvivl om den 1,2 meter høje trappe, som vi skulle passere hver gang vi skulle fra køkkenet og rundt i huset.
Vi kastede derfor en sidste håndfuld idéer op i luften og med stor hjælp fra KFS´s kreative afdeling, endte vi med at justere på hvad der kunne ligne en mindre detalje, men som vi er sikre på vil gøre huset meget mere praktisk og funktionelt for os.
Tagkonstruktionen blev lavet drastisk om og tillod derfor at vi flyttede trappen helt op ifm. entréen, som dermed sammen med bryggerset udgør det eneste i husets øverst niveau. Samtidig foreslog vi at vi spejlvendte grundplanen og trak værelsesafdelingen mod syd. Dette gav en masse plads til carport og samtidig en fornuftig længde på indkørslen foran og pludselig stod vi med hvad der skulle blive de endelige tegninger til vores drømmehus.
Det er en helt fantastisk løsning i vores øjne!!
Nu bliver tegningerne sendt til godkendelse ved kommunen og vi skal igang med at sætte materialerne endeligt sammen...

| Vores egen skitse som KFS arbejdede ud fra |

Abonner på:
Kommentarer (Atom)