torsdag den 18. december 2014

Imens vi venter...

Imens byggegodkendelsen ligger hos kommunen, udnytter vi ventetiden her op mod jul til at besøge Invita og få snakket inventar med dem.

Vi har idag været derude og få en god snak med Ove, som måtte lægge ører til alle vores mange ønsker, idéer og tanker om hvordan vi håber det kan komme til at se ud.

Efter ca. 5 timer med snak om de mange materialer, farver og udformninger som er mulige, endte vi med at have fået skruet noget rigtig lækkert sammen.

Vi har endnu ikke fået de endelige tegninger, da vi kan overveje og justere på tingene nogle måneder endnu. 
Men køkkenet tager udgangspunkt i en 1,2x2,9m stor ø og en ca. 4 m lang køkkenvæg. Vi er faldet for den grebsfrie model "Highline" fra Invita, som er fætter til "VH-7" fra HTH og "Whiteline" fra Svane.
   Vi har valgt denne model i både køkken og badeværelserne og nedgraderet til billigere model "Urban" i bryggerset.
   I bad 1 får vi en 2m lang opsætning med 4 skuffer og indtil videre har vi valgt en hvid ud-i-ét formpresset Corian-vask i tilsvarende bordplade - identisk opsætning i bad 2, dog kun 1,6m lang.

Alle skabe i værelserne, i hall´en og skabsvæggen i soveværelset sætter vi sammen i IKEA, da vi synes at de leverer et rigtig fornuftigt produkt til pengene og med mange smarte løsninger.

Køkkenet bliver i grove træk samme layout som dette:



Flere billeder kommer senere.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar