På 2½ dag har de fået rejst de mange bærende stolper på skuret, samt fået lagt spær på 90% af huset. Derudover var de ved at lægge den store jerndrager på tværs over stolperne i carporten og hele husets profil er derfor nu konstrueret.
Der er ført ventilationsrør rundt i alle rum og der er trukket strøm til langt over halvdelen af husets el-installationer.
Endelig har de fået muret trappen, så der nu er direkte adgang mellem de to niveauer.
Sikke en forskel det giver i rummene at der nu er "loft" i form af spær og lægter i næsten alle rum. Det er utroligt hvordan nogle rum virker bredere, mens andre virker længere og generelt større - heldigvis går det den vej.
De forventer at lukke taget i løbet af de næste 2 dage, så vi er rigtig spændte på at komme ud og kigge i weekenden og se huset med "låg" på.
| Skuret er godt på vej og virker meget større end vi havde håbet. |
| Ventilationsanlægget kan snart monteres i teknikrummet. |
| Kig til spær gennem det højt placerede vindue i entréen. |
| Niveauerne er blevet forbundet. |
| Så er der uld! |
| Nu med mere markant opdeling mellem stue og alrum. Den detalje var ikke kommet med i KFS´ byggenoter i første omgang, men de lavede det uden brok - dejligt! |
| Køkken-alrummet set fra 3,5 meters højde. |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar