Ungerne har fået penge til en trampolin, så det projekt skulle uden tvivl sættes igang.
Vi gik derfor igang med håndskovl, at grave et lille hul på knap 5 kubikmeter, så trampolinen kunne komme i jorden. Efter to dage, var skidtet sat op og faderen havde godt og grundigt ondt i skroget - men den er populær hos ungerne...
Senere får den selskab af et hjemmelavet gyngestativ.
Derudover har vi snakket om at ville have nogle højbede, så vi kan så div. grøntsager og have det sjovt med måske at få det til at lykkedes.
Vi har derfor bygget 4 kasser af noget rigtig godt gammelt træ, som faktisk stammer fra et forlist fragtskib helt tilbage i 1993 og som har ligget på lager hos en privatmand lige siden. Det er lidt sjovt at have fået den historie med, samtidig med at det blev købt til en rigtig go´ pris ;-)
Kasserne er fyldt med harpet muldjord og kompost, så det skulle gerne kunne sætte fut i grøntsagerne.
Endelig havde vi købt et par gavekort til Gug Planteskole ifm. en internet-auktion, så vi har været derude og investeret i nogle forskellige ting til haven. Frugttræer og buske, nogle flere planter til endnu et bed, samt lidt blandet fyld rundt omkring.
Ukrudtet vælter op udenfor og indenting går fri for ubudne gæster. Både græsplænen, rundt langs hækken og i bedene, skal man være på vagt. Det er dog nærmest en umulig modstander at holde nede, men så man tage de kneb i brug, som i det mindste kan gøre det svært for skidtet at gro.
Vi har derfor spredt 3 kubikmeter champost ud lang hækken. Dels for at give næring til planterne, men også for at hæmme ukrudtets vækst og det virker nogenlunde.
Dernæst har vi hentet 2 trailerfulde dækbark og spredt ud i bedene og rundt om de forskellige buske og planter og det virker faktisk rigtig godt.
| Fra toppen, rhododendron-bed, bunddække af mispler og nederst, 3 blåbærbuske |
| Trampolinen blev placeret i hjørnet af haven, omkranset af 3 lærketræer og 3 ribsbuske |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar